Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

En aften med japansk broderi og lappeteknikker

05. marts @ 18:30 - 21:00

JAPANSK SASHIKO & BORO
I japansk sashiko-broderi og boro-lapning mødes funktion og poesi 🪡🎏
Begge teknikker hylder det uperfekte, det slidte og det levede.
Workshoppen varer 2,5 time og er en intim og sanselig introduktion med mulighed for at fordybe dig i dit eget projekt – i det rolige og meditative tempo, som er så essentielt for sashiko og boro 🎐

🪡 DET ARBEJDER VI MED PÅ WORKSHOPPEN

I løbet af workshoppen vil du:
– få en introduktion til filosofien og historien bag sashiko og boro
– lære de enkle riskornssting, som opbygger mønstre, rytme og ro
– arbejde med vandopløselige stick & stitch-klistermærker med fortrykte mønstre og motiver, som du broderer direkte ovenpå
– få inspiration til, hvordan du kan lappe, styrke og forvandle slidt eller kedeligt tøj til noget personligt og poetisk

📌 PRAKTISK INFO

– Workshoppen er åben for alle – fra 10 år og opefter
– Ingen forudsætninger er nødvendige – kun lysten til at gribe nål og tråd
– Medbring gerne et stykke elsket (måske slidt) tøj, der fortjener nyt liv (gerne i bomuld eller denim – ellers har vi stof til dig)
Yume.Ito sørger for sashiko-nåle og tråd, prøvestof samt små tekstilrester til lapper.
Der serveres desuden skøn japansk te og lidt sødt undervejs 🍵🍡

💳 TILMELDING

Der er max plads til 20 personer.
Tilmelding sker ved betaling af 350 kr via MobilePay til #88800 YUME.ITO
Husk at tilføje navn og dato for workshoppen
Ved aflysning refunderes beløbet selvfølgelig.

OM UNDERVISEREN – IDA CHRISTOFFERSEN / YUME.ITO

Ida etablerede upcycling-brandet YUME.ITO med det benspænd udelukkende at arbejde med brugte tekstiler 🪡🧵
Unika-pieces fra YUME.ITO sælges i Re.wair Studio i Frederiksberg Centret, hvor YUME.ITO og 15 andre cirkulære brands også afholder ugentlige workshops.
Hvert item bliver unikt, da alle tekstiler kalder på hver deres fortolkning og kombination af teknikker.
Navnet Yume.ito er en sammentrækning af de japanske ord yume (夢) – drøm og ito (糸) – tråd.
Et billede på, hvordan tråde fra fortiden kan broderes ind i nye drømme 🇯🇵
Med afsæt i undervisning i Japan 🇯🇵 arbejder YUME.ITO for at udbrede japanske håndværkstraditioner – som i deres essens er bæredygtige og peger mod en mere cirkulær fremtid ♻️🌍

Detaljer

  • Dato: 05. marts
  • Tidspunkt:
    18:30 - 21:00

Arrangør

Andet

Besked eller spørgsmål til Fællesskabets Hus
Jeg hedder Maiken og bor i Nye. Jeg vil gerne holde denne broderi workshop i samarbejde med min kusine Ida (som der står mere om i begivenhedsteksten). Hun er en del af et bæredygtigt design fællesskab og afholder mange meget populære workshops i københavn. Jeg har været heldig at lokke hende til Nye og hun har givet en god pris på en wokshop. Der er plads til 20 deltagere og der vil være en bruger betaling på 350 kr pr. deltager (hun har stof, udstyr og forplejning med). Arrangementet vil være åben for alle – dog max 20 pladser.