- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Musik og leg

Velkommen til musik og leg (1-4 årige).
Vi vil lege, synge og spille på sjove instrumenter, og I vil som voksne blive guidet til at interagere med jeres børn gennem musik og leg.
I vil blive introduceret til nye sange, som I kan synge derhjemme, på regnvejrsdage, i badet eller mens I venter på bussen. Der vil være sange som indbyder til dans og bevægelse, mens andre sange inviterer til ro og nærvær. Vi starter altid med en velkomstsang og runder af med en fast farvelsang.
Aldersgrænsen har jeg sat, fordi jeg planlægger programmet ud fra behovene i den aldersgruppe. Når det er sagt, følger hver voksen selvsagt bare med på det enkelte barns lyst og behov. Derfor er det også i orden at melde sig til, hvis barnet ikke helt er fyldt 1 år, eller hvis barnet lige er fyldt 5.
Lidt om mig:
Jeg er uddannet cand.mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet. Jeg har erfaring med at lede musik & leg-grupper, og så elsker jeg selvfølgelig at synge og danse med mit eget barn på 2 år.
Forløbet er følgende 4 gange fra kl. 15:45-16:30 og koster 300 kr. i alt. pr. barn.
– 2/10, 15:45 – 16:30
– 16/10, 15:45-16:30
– 23/10, 15:45-16:30
– 13/11, 15:45-16:30
Tilmeldingsfrist for hele forløbet er d. 30/9.
Hver gang er der 2 drop-in-pladser, som kan bookes på dagen (senest 2 timer inden start) og vil blive givet efter først-til-mølle-princippet. En drop-in plads koster 89 kr.
Alle tilmeldinger foregår ved at du sender en SMS til 26838362.
De bedste hilsner,
Kathrine



